| Startside | Kontakt | Corporate Website | Sitemap

Generelt om emhætter

Emhætten i køkkenet:
Et køkken er ikke bare et arbejdssted, hvor vi laver mad. I dag er køkkenet et sted, hvor vi samles og hygger os med familie og venner. Køkkenet er således ikke længere et afgrænset rum med en afgrænset funktion. Det er blevet et leverum, der stiller store krav til design og funktion. Derfor er det også vigtigt at finde den rigtige emhætte til køkkenet, for samtidig med at den skal have en høj sugekapacitet, skal den også være lydsvag og passe ind med det øvrige design i køkkenet.

Inden købet:
I dag findes der et utal af forskellige løsninger og designs indenfor emhætter. Alt skal nøje overvejes inden købet, for at man opnår et optimalt resultat.

Størrelse:
Hvor bred skal emhætten være, eller hvor meget plads er der? Dette afgøres ofte af kogepladens bredde. Emhætter fås typisk i målene 60 / 90 / 120 cm.

Placering:
Hvor skal emhætten placeres, skal den monteres op ad væggen, eller er den frithængende over en kogeø? Det kan også være en udtræksemhætte, som er indbygget i et overskab. Mulighederne er mange.

Motortype og støjniveau:
Hvilken motor og hvad støjniveau skal emhætten have? Motoren kan placeres flere steder, typisk vil det dog enten være eksternt på loftet eller internt i emhætten. Franke har netop udviklet en ny intern motor ("PRO" motor) med et unikt lavt støjniveau og en høj ydeevne. Motoren er i aluminium og suger op til 1000 m3/t, men ved normal hastighed vil den end ikke forstyrre en rolig samtale. Fordelen ved at vælge en kraftig motor, som "PRO" motoren er, at den ikke skal arbejde så hårdt for at flytte luften, derved reduceres støjniveauet væsentligt. For yderligere at nedsætte lydniveauet er det vigtigt at rørinstallationen er korrekt - flexslanger og for mange bøjninger kan medføre øget støjniveau. Ofte er det nemlig ikke motoren der støjer, men luftgennemstrømningen i emhætten og i rørinstallation.

Sugekapaciteten og tryktab:
Hvor kraftig skal emhætten være? Som en tommelfingerregel skal luften i køkkenet udskiftes ca. 10 gange i timen. Dvs. at i et køkken på 5 x 5 m og 2,5 m til loftet er der 62,5 m3 luft. Det skal udskiftes ca. 10 gange, altså skal emhætten have en sugekapacitet på 10 x 62,5 = 625m3/t.
En emhættes sugekapacitet måles i m3/t. Der findes derimod flere måder at udregne kapaciteten på. Som oftes opgives sugestyrken direkte på selve motoren, men som regel er emhætten tilsluttet en rørinstallation. I denne rørinstallation er der tryktab, som er med til at forringe emhættens sugekapacitet. For at komme nærmere en mere reel sugekapacitet opgiver Franke derfor, som et supplement, også alle emhætter efter IEC611591 normen. Dette betyder, at man måler sugekapaciteten ved emhætten, baseret på en installation med 1 m lodret rør, en 90 gr. bøjning og igen 1 m. vandret rør, hvilket repræsenterer en ”normal” installation.

Vedligeholdelse:
For at emhætten bevarer sin optimale sugekapacitet, og for at holde en god hygiejne i køkkenet er det vigtigt, at emhætten med jævne mellemrum rengøres. Overfladen tørres af med normale rengøringsmidler, dog aldrig noget med slibestoffer. Vigtigst er rengøringen af fedtfilteret ca. 1 gang om måneden. Hvis fedt i filteret ikke fjernes nedsættes effektiviteten. Fedtfilteret rengøres nemt enten med sulfo eller ved en tur i opvaskemaskinen.
I emhætter med aktiv kulfilter udskifter man dette mellem 2-3 gange årligt alt efter forbrug. Flere af emhætterne fra Franke, er ydermere udstyret med "Easy Clean", et system der gør at selve motoren nemt kan tages ud, og propellen sættes i opvaskemaskinen. Således opnås den bedst mulige hygiejne i køkkenet.

Powered by Etomite - Layout Reklameburo´et 2CV
Content managed by the Etomite Content Management System.